Projekt 5 er vores afsluttende projekt for 2. semester, vi hår fået firmaet Hydrovertic tildelt. De laver hyrdoponiske og vertikale systemer til gartnere, og har i den forbindelse brug for hjælp til at få en optimeret online tilstedeværelse. Jeg kendte allerede til den hydroponiske verden, dog kendte jeg ikke til Hydrovertic.
Allerede før projektet havde Emil, Freja, Malte og jeg aftalt at danne en gruppe sammen, da vi vidste vi arbejde godt sammen fra tidligere projekter.
Vi har en bred vifte af kompetencer som også ligger tilpas lang væk fra hinanden.
Sprint 1 & 2
I første sprint startede vi med et oplæg fra Hydrovertic, hvor Iris fra Hydrovertic præsenterede deres firma, værdier og udfordringer. Efter oplægget gik vi straks i gang med at indsamle primær og sekundær data til projektet. Vi lavede spørgeskemaer, interviews og foretog research på nettet angående gartnere og hydroponi.
For at holde styr på vores arbejde i projektet anvendte vi SCRUM og Trelloboards.
Vi valgte at dele vores projekt op i 4 sprints, hvor sprint 1 & 2 fokuserede på discovery og interpretation. Denne del kaldte vi design på vores trelloboard.
![](https://usercontent.one/wp/process.phhproductions.com/wp-content/uploads/2022/12/Trello-1024x445.png)
Research
Vi fandt frem til Hydrovertics målgruppe, teknisk viden om faget og udfordringer/begrænsninger. Samt fandt vi ud af hvilke paint points og ønsker de danske gartnere har. Hovedsageligt viste det sig som forventet at de kræver at det skaber vækst, er miljøvenligt og med rette arbejdsforhold.
![](https://usercontent.one/wp/process.phhproductions.com/wp-content/uploads/2022/12/Aldergruppe.png)
![](https://usercontent.one/wp/process.phhproductions.com/wp-content/uploads/2022/12/image-2-1024x431.png)
![](https://usercontent.one/wp/process.phhproductions.com/wp-content/uploads/2022/12/image-3-edited.png)
![](https://usercontent.one/wp/process.phhproductions.com/wp-content/uploads/2022/12/image-6-1024x431.png)
![](https://usercontent.one/wp/process.phhproductions.com/wp-content/uploads/2022/12/vaegt-1024x431.png)
Interpretation
I denne fase begyndte vi at danne rammerne og guidelines til fores fremtidige arbejde. Der blev brugt metoder som personaer, brainstorm og idegenerering.
![](https://usercontent.one/wp/process.phhproductions.com/wp-content/uploads/2022/12/Primaere-persona-1024x857.png)
![](https://usercontent.one/wp/process.phhproductions.com/wp-content/uploads/2022/12/Sekundaere-persona-1024x857.png)
Sprint 3 & 4
I sprint 3 & 4 begyndte ideation og experimentation faserne. Her brugte vi de rammer og guidelines som vi havde dannnet i interpretation fasen, til at udvikle vores idéer til prototyper.
Ideation
I ideation begyndte vi at forme en lo-fi prototype, style guides og designsystemet. Vi gik igennem tre faser med prototypen, lo-fi, med-fi og til sidst hi-fi. Vi valgte at bruge en farvepalette som tog udgangspunkt i hydrovertics logofarver. Dog valgte vi ellers de resterende farver selv, med fokus på at de fungerede godt med vores “primære farve”. Vi valgte at vores primære farve skulle bruges til de elementer som skulle fange brugerens opmærksomhed, hvor de resterende farver var mere nedtonede og mest af alt havde den funktion at gøre hjemmesiden mere brugervenlig og æstetisk.
![](https://usercontent.one/wp/process.phhproductions.com/wp-content/uploads/2022/12/style-1024x858.png)
Experimentation
Vi testede løbende vores prototyper, hvor lo-fi mest af alt blev brugt til at til at teste vore IA og opsætning af elementer. Med-fi og hi-fi blev brugt til at teste vores farvevalg, copy, CTA’er og navigation. De fleste af vores brugertests blev foretaget på en målgruppe som aldersmæssigt lå idenfor den ønskede målgruppe, men vi fik dog kun testet vores hi-fi prototype på en reel gartner.
Der var få ændringer i forbindelse med hver brugertest, hvor vores tænke-højt-test og cardsortning gav mest i forhold til ændringer. De andre brugertests bekræftede vores designvalg i de fleste tilfælde.
Efter vi have testet vores prototyper i en grad vi følte var tilfredstillende, valgte vi at gå videre til kodedelen. Her lavede vi en responsiv hjemmeside, tilføjede sektioner med javascript. Vi endte med at beholde meget af den eksisterende copy, dog tilføjede vi sektioner og ændrede i få ting.
Til sidst begyndte vi at fokusere på vores rapport. Vi havde løbende skrevet indhold i et fælles google docs, så meget af arbejdet lå i at rette og tilføje de sidste hængepartier. Vi stødte på lidt udfordringer i InDesign hen mod vores deadline, men da vi var gået i gang i god tid, var det ikke kritisk.
![](https://usercontent.one/wp/process.phhproductions.com/wp-content/uploads/2022/12/push1-1.png)
Refleksion
Jeg vil starte med at understege hvor motiverende det er at vi arbejder med en reel klient, som har en reel udfordring. Det gør at projektet føltes virkelighedsnært, samt træner vi vores kommunikation med klienter.
Selve projektet kom kort tid efter vores tidligere projekt, så jeg kunne mærke at jeg skulle presse mig selv til at motivere mig selv i den første uge. Men det kom hurtigt igen.
Sprint 1: Jeg følte som sagt at jeg var mindre motiveret, men jeg nød samarbejdet med min gruppe og vi havde en god balance mellem seriøst arbejde og hygge. Samt syntes jeg også research delen var spændene, da vi skulle ud i verdenen og snakke med mennesker som står i en situation, som vi vil komme med en løsning på.
Sprint 2: I sprint to var min motivation væsentlig højere. Helt automatisk begyndte der at danne sig et overblik, og ruten til et færdigt projekt blev mere klar. De designmæssige aspekter var klart det der engagerede mig mest, og heldigvis fik jeg også lov til at varetage mange opgaver som indebar design.
Sprint 3: I sprint tre var motivationen på sit højeste. Under udformningen af vores prototyper nød jeg at lege med designet og komme på kreative løsninger. Jeg fandt også ud af hvor vigtigt det er at lave komponenter i XD, da det gjorde arbejdet med prototyperne meget mere strømlinet. Jeg føler at det ville være perfekt hvis vi havde muligheden for at lave flere brugertests på vores målgruppe.
Sprint 4: Det samme gjaldt for InDesign som for XD, desto mere forarbejde, desto mindre arbejde i sidste ende. Emil, Freja og Malte stod hovedsageligt for rapportskrivningen, imens jeg stod for opsætning i InDesign. Dog skal det understreges at jeg også deltog i rapportskrivningen, dog i mindre grad end de andre da jeg skulle fokusere min tid på at samle det hele i et dokument. Her gik det op for mig hvor meget arbejde der er i at opsætte en rapport i denne størrelse. Jeg føler at vi på tidspunkter var lidt for perfektionistiske, hvilket bremsede vores fremdrift lidt. Dog sørgede det for at vi endte med et produkt og en rapport vi alle var meget tilfredse med.
Afrunding: I dette projekt fandt jeg ud af hvor vigtigt forarbejde er, og at selvom det virker lettere og ligetil bare at hoppe ud i det, så er det en kæmpe fordel at lave forarbejde. Jeg var og er meget tilfreds med min gruppe, vi arbejder godt sammen og har det også sjovt imens. Men vigtigst af alt så havde vi alle det samme ønske om en tilfredsstillede projekt.
Alt i alt føler jeg at dette projekt har givet mig en nærmere forståelse af hvordan det er at være ude på arbejdsmarkedet, og hvordan man kan prioritere sin tid bedst muligt når man har med klienter at gøre.